Søspejdertroppen "GRY"

Kontakt

Adresse: 

Svanemøllehavnen
Svaneknoppen 13
2100 København Ø

Tel. (+45) 3920 6281

Stationen

Søspejdertroppen "GRY"

Søspejdertroppen "GRY", en af landets ældste søspejdergrupper under Det Danske Spejderkorps (DDS). Vi blev grundlagt som drengesejlerklubben "Her er vi" tilbage i 1912, hvorefter vi i 1921 officielt blev indmeldt i DDS.

Vi har en masse glade medlemmer i alle aldre, mange gode både og nogle sjove ledere. Den cocktail er det som gør det sjovt at være søspejder i GRY! Vi bruger tid til lands og vands, sejler på mange ture og bruger en masse tid på vores fællesskab. Vores medlemmer er fordelt på forskellige afdelinger:

  • O-optierne - søspejderne som er i alderen 8 - 12 år, som sejler om onsdagen i 16 Optimistjoller og en Flipperjolle. Derudover har de "Askepot", vores motorbåd, til at holde opsyn med sejladsen. Læs mere om afdelingen her.
  • Spejderne - søspejderne som er i alderen 12 - 16 år, som sejler om tirsdagen i 4 Svendborg seniorjoller. Dertil har de "Altair", vores RIB, til at holde opsyn med sejladsen. Læs mere om afdelingen her.
  • Jungmændene - søspejderne som er i alderen 16 - 23 år, som sejler om torsdagen i en Drabant 24. Læs mere om afdelingen her.
  • Lederne - søspejderne som leder slagets gang i de andre afdelinger. Oftes sejler de med motorbåden "Askepot", RIB'en "Altair" eller vores lederfartøj "Aquila", en Banner 34. Læs mere om afdelingen her.
  • Søulkene - søspejderne i den bedste alder, som sejler om torsdagen i Danmarks ældste gaffelriggede Måge, "Chresten K". Læs mere om afdelingen her.

Vi bor ude på enden af Svaneknoppen i landets største lystbådehavn, Svanemøllehavnen på Østerbro i København. Her råder gruppen over to huse, en stor plads med flagstang, et dejligt havnebassin og en masse både. Vi flyttede til denne dejlige plads i år 2000 efter mange år i skudehavnen.

Gruppen afholder hvert år mange traditionsrige arrangementer. Mange af dem, er også åbne for interesserede folk udefra. Vi afholder...

  • Nytårstur, søndag i weekenden efter Nytår
  • Grupperådsmøde (generalforsamling), inden udgangen af februar
  • Fastelavn, søndagen før fastelavn
  • Banko-Fest-Spil, en fredag midt i marts
  • Standerhejsning, kort efter søsætning, typisk en lørdag i april/maj
  • Forældredag, sidste søndag i august
  • Arbejdsdag, sidste søndag i september
  • Juletur, første weekend i december

Derudover afholder hver afdeling et hav af ture i årets løb. Læs mere om disse, under de respektive afdelingers sider.